|
Healingsmassage uden
samtale
Du kan naturligvis vælge
massage uden egentlig samtale, således at du alene får
en fuld kropsmassage. Massagens rolige og dybe strøg giver
ro og mulighed for, at du bedre kan mærke og lytte til
din krop og få en fornemmelse af, hvad der har været
med til at skabe dine spændinger. Din krop husker alle
dine oplevelser, så måske skyldes dine spændinger
gamle oplevelser, der gør, at du har svært ved at
vise dine følelser.Jeg vil naturligvis hjælpe dig
med at finde årsagen til dine problemer, så du kan
give slip på det gamle, som begrænser dig.
Healingsmassage giver dig
også mulighed for at blive bedre at mærke dine grænser
og dermed forbygge, at du bliver stresset. Massagen er meget
afslappende, og du kan naturligvis også bruge behandlingen
som ren velvære for krop og sjæl, hvis du vil forkæle
dig selv.
Du kan også vælge
en kort udgave af massagen. Her vil der være fokus på
et bestemt område, f.eks. benene eller ryg, skuldre og
nakke.
Hvis du ønsker det
indledes massagen med en sjælehentning.
En fuld kropsmassage varer
godt 1 time, mens den korte udgaver varer ca. ½ time.
Efter massagen har vi en kort
snak om, hvad du oplevede under massagen.
Vil du arbejde med den
dybere årsag til dine spændinger, anbefaler jeg en
uddybende samtale i forbindelse med massagen. |